Tilstand Knæleddet 11 Apr 2023

Meniskoverrivning | Diagnose og behandling for fysioterapeuter

Meniskoverrivning

Meniskoverrivning | Diagnose og behandling for fysioterapeuter

Menisken er afgørende for stabilitet, stødabsorbering, fordeling af kræfter, smøring i knæet samt proprioception. (Englund et al. 2009)
Den mediale menisk har form som et C og er ca. 3 cm bred og 4-5 cm lang. Meniskens bagerste horn er større end dens forreste del. Det mediale horn er generelt fastgjort til skinnebenet. Det forreste horn er løst hos 3-14% af befolkningen. Generelt har den mediale menisk en god kapseltilhæftning via koronarligamenterne.

Den laterale menisk har form som en halvcirkel og har et større tibialt overfladeareal end den mediale menisk. Den er ca. 3 cm bred og 3-4 cm lang og sidder fast på skinnebenet fortil og bagtil. Den laterale menisk har et mindre udviklet ledbånd, hvilket giver den større bevægelsesfrihed end den mediale menisk.

Meniskskader forårsages for det meste af rotation af et bøjet knæ til ekstension(Bansal et al. 2002).
Alle bevægelser, der kan føre til ledbåndsskader i knæet, kan også forårsage meniskskader(Solomon et al. 2002). Derfor ses meniskoverrivninger ofte sammen med overrivninger af det forreste korsbånd (ACL). Ved akutte skader overrives den laterale menisk oftere end dens mediale modstykke(Smith et al. 2001). På den anden side rives den mediale menisk oftere over hos patienter med kronisk ACL-insufficiente knæ, der udsættes for et nyt traume(Murrel et al. 2001, Keene et al. 1993, Irvine et al. 1992).
Disse forskellige scenarier fører også til forskellige lokaliseringer og typer af brud: Ved en medial meniskoverrivning (ved en kronisk korsbåndsoverrivning) ses der oftere perifere brud i ryghornet, og ved en lateral meniskoverrivning (ved en akut korsbåndsoverrivning) ses der flere brud i ryghornet eller den midterste, laterale tredjedel. (Shelbourne et al. 1991, Thompson et al. 1993, Smith et al. 2001).
Meniskerne kan blive beskadiget af et akut traume eller langvarig overbelastning. Delvise eller fulde overrivninger i den mediale eller laterale menisk kategoriseres yderligere i:

- Lodrette/longitudinale rifter kan udvikle sig til Bucket Handle Tears
- Radiale/tværgående rifter kan udvikle sig til papegøjenæb-tårer
- Vandrette revner kan udvikle sig til flaprevner

 

Epidemiologi

Forekomsten af en meniskskade hos den praktiserende læge anslås til 2 ud af 1.000 patienter om året med et forhold mellem mænd og kvinder på 2,5:1(Belo et al. 2010). I et prospektivt kohortestudie i primærsektoren i Holland blev 35 % af patienterne mellem 18 og 65 år med en akut knæskade diagnosticeret med en meniskoverrivning. I samme undersøgelse havde 11% en kombineret korsbånds- og meniskoverrivning, mens 9% havde en kombineret medial kollateralligamentoverrivning og meniskoverrivning(Kastelein et al. 2008).
Mens traumatiske overrivninger ofte forekommer i meniskens periferi og ses hos patienter under 30 år, har mere komplekse og degenerative mønstre en tendens til at forekomme hos ældre voksne (Poehling et al. 1990).

Det skal nævnes, at meniskabnormaliteter, der ses på MR, også synes at være ekstremt almindelige i den asymptomatiske befolkning.
I en undersøgelse af Beattie et al. (2005) viste 43 ud af 44 asymptomatiske personer med en gennemsnitsalder på 41,1 år (aldersinterval 20-68 år) mindst én meniskabnormalitet.
27 personer (61,4 %) havde abnormiteter i mindst tre af de fire regioner i knæet.

Det er vigtigt at tilføje, at meniskoverrivninger kan føre til knæartrose (OA), men knæartrose kan også føre til en spontan meniskoverrivning gennem nedbrydning og svækkelse af meniskstrukturen(Englund et al.). 2009). Mens forekomsten af meniskoverrivninger er meget høj hos asymptomatiske personer, har Bhattacharyya et al. (2003) fandt en signifikant højere frekvens af meniskoverrivninger hos personer med symptomatisk OA. Dertil kommer, at en undersøgelse af Hunter et al. (2006) fandt en stærk sammenhæng mellem meniskskader og tab af brusk.

Kan du lide det, du lærer?

Følg et kursus

  • Lær fra hvor som helst, når som helst og i dit eget tempo
  • Interaktive onlinekurser fra et prisbelønnet team
  • CEU/CPD-akkreditering i Holland, Belgien, USA og Storbritannien

Klinisk billede og undersøgelse

En meniskskade kan give smerter og ødemer og et knæ, der låser under fleksion og ekstension.
Risikoen for en menisklæsion øges, hvis patienten er ældre end 40 år og har været udsat for et rotationstraume under vægtbelastning af knæet, som gør fortsat aktivitet umulig. Desuden gør en poppende fornemmelse under et traume en meniskoverrivning mere sandsynlig(Wagemakers et al. 2008).

Yderligere kliniske tegn og symptomer omfatter(Décary et al. 2018, Wagemakers et al. 2008), :

- Isoleret medial eller diffus placering af knæsmerter
- Knæproblemer med progressiv debut ved degenerative meniskoverrivninger
- Mild til svær smerte, når man drejer på knæet under dagligdags aktiviteter eller sport
- Hævelse af leddet 12-24 timer efter traume
- Ømhed i ledlinjen
- Nedsat AROM
- Smerter i de yderste bevægelsesområder

 

Fysisk undersøgelse

Shrier et al. (2010) hævder, at den fysiske undersøgelse af meniskoverrivninger er anderledes end diagnostiske tests, da meniskoverrivninger er heterogene af natur, f.eks. posteriore vs. anteriore overrivninger. Derfor mener forfatterne, at man ikke bør stole på sensitivitets- og specificitetsværdier for meniskskader, men at valget af fysiske tests snarere bør baseres på den logik, der ligger til grund for, hvordan forskellige tests belaster forskellige dele af menisken.

En anden meget almindelig test til at diagnosticere meniskoverrivninger er Appley-testen:

Andre ortopædiske tests til vurdering af patellofemorale smerter er:

VMO'S OG QUADS' ROLLE I PFP

Gratis videoforedrag om patellofemorale smerter
Kan du lide det, du lærer?

Følg et kursus

  • Lær fra hvor som helst, når som helst og i dit eget tempo
  • Interaktive onlinekurser fra et prisbelønnet team
  • CEU/CPD-akkreditering i Holland, Belgien, USA og Storbritannien

Behandling

Meniskektomi eller delvis kirurgisk meniskreparation er en af de mest almindelige ortopædiske operationer på verdensplan. Men i de seneste årtier er denne procedure kommet under beskydning, da flere randomiserede, kontrollerede forsøg har vist lige så tilfredsstillende resultater med konservativ behandling. Desuden udførte Sihvonen et al. et randomiseret forsøg, der sammenlignede artroskopisk partiel meniskektomi med skinoperation, som ikke viste nogen forskel og endda en lidt højere risiko for at udvikle OA i knæet 5 år efter operationen. Lad det synke ind et øjeblik.

Så den beskrevne konservative behandling af meniskoverrivninger i litteraturen involverede typisk en kombination af opvarmning, bevægeudslag, styrke og ledkontrol/proprioceptive øvelser udført i 2-3 sessioner om ugen i løbet af 12 uger. Disse sessioner blev enten superviseret eller udført uafhængigt af patienten. Patienterne blev vurderet med validerede resultatmålinger som KOOS, Lysholms knæscore, Tegners aktivitetsskala og isokinetiske styrkemålinger.

Vi vil præsentere et par øvelsesforløb for hvert domæne:

Sørg for at identificere din patients specifikke behov. For nogle mennesker kan en lunge for eksempel være nødvendig for deres ADL eller arbejde, så dem kan du også inddrage i din træning. Det er også en lang liste af øvelser, og vi bør ikke overvælde vores patienter med et væld af øvelser. Hold det på et minimum af 3-5 øvelser.

Hvad med patienter med mekaniske symptomer som knæ, der låser eller sætter sig fast?
Sihvonen et al. (2016) sammenlignede resultaterne af 900 på hinanden følgende patienter med symptomatisk degenerativ knæsygdom og meniskoverrivning, der gennemgik artroskopisk delvis meniskektomi. Derefter sammenlignede de resultaterne for patienter med mekanisk knæhase eller -låsning og patienter uden mekaniske symptomer. Overraskende nok og i klar modsætning til den fremherskende konsensus og de fleste anbefalinger i retningslinjerne viser undersøgelsen, at en præoperativ selvrapportering af mekaniske symptomer faktisk er forbundet med et mindre gunstigt resultat af operationen end fraværet af disse symptomer. Af alle patienter med mekaniske symptomer blev låsning eller fastklemning kun afhjulpet hos 53%. Samtidig oplevede 11% af patienterne uden forudgående mekaniske symptomer låsning eller fastlåsning efter operationen.
Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen var, at mekaniske symptomer var mere udbredte hos patienter med OA i knæet. Disse data tyder på, at mekaniske symptomer faktisk kan tilskrives generel degeneration i knæet snarere end en særskilt læsion som f.eks. en degenerativ meniskoverrivning.

I en nylig udtalelse i British Journal of Sports Medicine af Thorlund et al. (2018) sammenfatter forfatterne den nuværende evidens og fastslår, at træningsinterventioner har lignende effekter på reduktion af smerte og forbedring af funktion sammenlignet med operation ved degenerative rifter. Evidens af høj kvalitet viste ikke nogen klinisk relevant effekt af operation i tillæg til træning på smerte og funktion i gruppen med degenerative rifter. Derfor bør træningsterapi være den foretrukne behandling for midaldrende og ældre patienter med degenerative menisklæsioner.
Progressiv træningsterapi bestående af neuromuskulære øvelser og styrkeøvelser for underekstremiteterne, primært quadriceps, og udført 2-3 gange om ugen i 12 uger har vist sig at være effektiv hos midaldrende patienter med degenerative meniskoverrivninger(Kise et al. 2016). Mens effektiviteten af et træningsprogram for yngre patienter under 40 år med traumatiske meniskoverrivninger endnu ikke er bevist, er det generelle fokus for træningen ikke anderledes end ved degenerative overrivninger.

 

Referencer

Bansal, P., Deehan, D. J., & Gregory, R. J. H. (2002). Diagnosticering af det akut låste knæ. Injury, 33(6), 495-498.

Beattie, K. A., Boulos, P., Pui, M., O'Neill, J., Inglis, D., Webber, C. E., & Adachi, J. D. (2005). Abnormiteter identificeret i knæene hos asymptomatiske frivillige ved hjælp af perifer magnetisk resonansbilleddannelse. Slidgigt og brusk, 13(3), 181-186.

Belo, J. N., Berg, H. F., Ikkink, A. K., & Wildervanck-Dekker, C. M. J. (2010). NHG-standard for traumatiske knibeproblemer. Huisarts Wet, 54(3), 147-158.

Bhattacharyya, T., Gale, D., Dewire, P., Totterman, S., Gale, M. E., Mclaughlin, S., ... & Felson, D. T. (2003). Den kliniske betydning af meniskrevner påvist ved magnetisk resonansbilleddannelse ved slidgigt i knæet☆. JBJS, 85(1), 4-9.

Décary S, Fallaha M, Frémont P, Martel-Pelletier J, Pelletier JP, Feldman DE, Sylvestre MP, Vendittoli PA, Desmeules F. Diagnostisk validitet ved at kombinere anamnestiske elementer og fysiske undersøgelsestests for traumatiske og degenerative symptomatiske meniskrevner. PM&R. 1. maj 2018;10(5):472-82.

Englund, M., Guermazi, A., & Lohmander, S. L. (2009). Meniskens rolle i knæartrose: en årsag eller en konsekvens? Radiologic Clinics, 47(4), 703-712.

Hegedus EJ, Cook C, Hasselblad V, Goode A, Mccrory DC. Fysiske undersøgelser til vurdering af en overrevet menisk i knæet: en systematisk gennemgang med meta-analyse. journal of orthopaedic & sports physical therapy. 2007 Sep;37(9):541-50.

Hunter, D. J., Zhang, Y. Q., Niu, J. B., Tu, X., Amin, S., Clancy, M., ... & Felson, D. T. (2006). Sammenhængen mellem patologiske forandringer i menisken og tab af brusk ved symptomatisk knæartrose. Arthritis & Rheumatism, 54(3), 795-801.

Irvine, G. B., & Glasgow, M. M. (1992). Meniskens naturlige historie ved forreste korsbåndsinsufficiens. Artroskopisk analyse. Bone & Joint Journal, 74(3), 403-405.

Kastelein M, Wagemakers H, Luijsterburg P, Berger M, Koes B, Bierma-Zeinstra S. De waarde van anamnese en lichamelijk onderzoek bij het diagnosticeren van traumatisch knieletsel. Huisarts en wetenschap. 1. november 2008;51(11):528-35.

Kise, N. J., Risberg, M. A., Stensrud, S., Ranstam, J., Engebretsen, L., & Roos, E. M. (2016). Træningsterapi versus artroskopisk partiel meniskektomi for degenerativ meniskruptur hos midaldrende patienter: randomiseret kontrolleret forsøg med to års opfølgning. bmj, 354, i3740.

Keene, G. C., Bickerstaff, D., Rae, P. J., & Paterson, R. S. (1993). Den naturlige historie for meniskoverrivninger ved forreste korsbåndsinsufficiens. The American journal of sports medicine, 21(5), 672-679.

Lowery DJ, Farley TD, Wing DW, Sterett WI, Steadman JR. En klinisk sammensat score opdager nøjagtigt meniskpatologi. Artroskopi: Journal of Arthroscopic & Related Surgery. 1. november 2006;22(11):1174-9.

Mine, T., Kimura, M., Sakka, A., & Kawai, S. (2000). Innervation af nociceptorer i meniskerne i knæleddet: en immunhistokemisk undersøgelse. Archives of orthopaedic and trauma surgery, 120(3-4), 201-204.

Murrell, G. A., Maddali, S., Horovitz, L., Oakley, S. P., & Warren, R. F. (2001). Effekten af tidsforløbet efter en forreste korsbåndsskade i forbindelse med tab af menisk og brusk. The American Journal of Sports Medicine, 29(1), 9-14.

Poehling GG, Ruch DS, Chabon SJ. Landskabet af meniskskader. Klinikker i sportsmedicin. 1990 Jul;9(3):539-49.

Raj MA, Bubnis MA. Meniskoverrivninger i knæet: StatPearls Treasure Island (FL): StatPearls Publishing LLC; 2018 .

Rongen, J. J., et al. "Øget risiko for knæudskiftningskirurgi efter artroskopisk operation for degenerative meniskrevner: et multicenter longitudinelt observationsstudie med data fra osteoarthritis-initiativet." Slidgigt og brusk25.1 (2017): 23-29.

Shelbourne, K. D., & Nitz, P. A. (1991). O'Donoghue-triaden genbesøgt: kombinerede knæskader med overrivning af det forreste korsbånd og det mediale kollaterale ledbånd. The American journal of sports medicine, 19(5), 474-477.

Shrier I, Boudier-Revéret M, Fahmy K. Forståelse af de forskellige fysiske undersøgelser ved mistanke om meniskoverrivninger. Aktuelle sportsmedicinske rapporter. 2010 Sep 1;9(5):284-9.

Sihvonen, Raine, et al. "Artroskopisk delvis meniskektomi versus skinoperation for en degenerativ meniskoverrivning." New England Journal of Medicine 369.26 (2013): 2515-2524.

Sihvonen R, Englund M, Turkiewicz A, Järvinen TL. Mekaniske symptomer som indikation for knæartroskopi hos patienter med degenerativ meniskoverrivning: et prospektivt kohortestudie. Slidgigt og brusk. 2016 Aug 1;24(8):1367-75.

Smith, J. P., & Barrett, G. R. (2001). Mediale og laterale meniskoverrivningsmønstre i knæ med manglende forreste korsbånd. The American journal of sports medicine, 29(4), 415-419.

Smith BE, Thacker D, Crewesmith A, Hall M. Særlige tests til vurdering af meniskoverrivninger i knæet: en systematisk gennemgang og metaanalyse. BMJ Evidensbaseret medicin. 2015 Jun 1;20(3):88-97.

Solomon, D. H., Simel, D. L., Bates, D. W., Katz, J. N., & Schaffer, J. L. (2001). Har denne patient en overrevet menisk eller ledbånd i knæet?: værdien af den fysiske undersøgelse. Jama, 286(13), 1610-1620.

Skou, S. T., & Thorlund, J. B. (2018). Et 12-ugers superviseret træningsprogram for unge voksne med en meniskoverrivning: Programudvikling og gennemførlighedsundersøgelse. Journal of bodywork and movement therapies, 22(3), 786-791.

Thompson, W. O., & Fu, F. H. (1993). Menisken i det korsbåndsskadede knæ. Clinics in sports medicine, 12(4), 771-796.

Thorlund JB, Juhl CB, Ingelsrud LH, Skou ST. Risikofaktorer, diagnose og ikke-kirurgisk behandling af meniskoverrivninger: evidens og anbefalinger: et statement paper bestilt af Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF). Br J Sports Med. 1. maj 2018;52(9):557-65.

Wagemakers HP, Heintjes EM, Boks SS, Berger MY, Verhaar JA, Koes BW, Bierma-Zeinstra SM. Diagnostisk værdi af anamnese og fysisk undersøgelse til vurdering af meniskoverrivninger i knæet i almen praksis. Klinisk tidsskrift for sportsmedicin. 2008 Jan 1;18(1):24-30.

Kan du lide det, du lærer?

Følg et kursus

  • Lær fra hvor som helst, når som helst og i dit eget tempo
  • Interaktive onlinekurser fra et prisbelønnet team
  • CEU/CPD-akkreditering i Holland, Belgien, USA og Storbritannien
Online kursus

Øg din behandlingssucces hos patienter med knæsmerter

TILMELD DIG DETTE KURSUS
Baggrund til online kursusbanner (1)
Patellofemoral online-kursus
Anmeldelser

Hvad kunderne har at sige om dette onlinekursus

Download vores GRATIS app