Femoroacetabulært impingement (FAI) | Diagnose og behandling

Introduktion

Femoroacetabulært impingement (FAI), også kendt som hofteimpingement, henviser til morfologiske forandringer i acetabulum og/eller lårbenshalsen, som fører til impingement af hoftelabrum under bevægelse. Vi kan skelne mellem to hovedtyper: Når lårbenshovedet er for stort, taler vi om en CAM-morfologi (som er mere almindelig hos mænd), og en overekstenderet acetabulær kant kaldes en Pincer-morfologi, og den er mere almindelig hos kvinder. I en blandet type er der både en CAM- og en Pincer-morfologi til stede.

Patomekanisme

Det foreslås, at denne morfologi udvikles som specifikke tilpasninger til kravene i ungdomsårene. Det kan være, at vækstpladen forskydes, så hovedet bliver mindre rundt, men større. Når vækstpladerne lukker, ændrer morfologien sig ikke mere. FAI-morfologi er almindelig hos asymptomatiske mennesker og endda hos 50-70% af atleterne. Så mange mennesker har abnormiteter, men kun en lille del udvikler smerter.

En gennemgang af Mascarenhas et al. (2016) viser procentdelen af patienter med enten Cam, Pincer eller blandet morfologi FAI i atletiske, asymptomatiske og symptomatiske populationer. Resultaterne:

Klinisk billede og undersøgelse

Patienter, der lider af FAI, er typisk mellem 20 og 40 år og har dybtliggende, klemmende lyskesmerter, som kan give klik- og mekaniske symptomer, hvis der også er labralpatologi til stede. En undersøgelse fra St. Louis viser dog, at nogle af disse mennesker også har laterale hofte-, balle-, SI- og lændesmerter, hvilket gør det svært at stille en diagnose. I henhold til Warwick-aftalen(Griffin et al. 2006) skal der være tre komponenter: patienterne skal have symptomer, kliniske tegn og billeddiagnostiske fund for at diagnosticere FAI.
Byrd (2005) rapporterer om et fælles karakteristisk tegn hos patienter med hoftelidelser, kaldet C-tegnet:

Der findes ingen specifikke ortopædiske tests til at bekræfte FAI. Den eneste brugbare test er FADIR-testen på grund af dens høje sensitivitet (99 %). Vær opmærksom på, at denne test har en lav specificitet (7%). (Reiman et al. 2012)

McCarthy-testen kan give et konstant klik, når benet sænkes, hvis der er tale om en labral tåre.

FÅ STYR PÅ DIN DIFFERENTIALDIAGNOSE VED LØBERELATEREDE HOFTESMERTER - HELT GRATIS!

• • Navn*
• • E-mail*

Δ

Behandling

Generelt bør man først forsøge sig med konservativ behandling, før man overvejer kirurgiske muligheder. Hoit et al. (2020) udførte en metaanalyse af 5 randomiserede kontrollerede forsøg, der evaluerede effektiviteten af konservativ behandling af FAI. De fandt, at superviserede fysioterapiprogrammer med fokus på aktiv styrkelse og styrkelse af kernen er mere effektive end uovervågede, passive og ikke-kernefokuserede programmer. Et omfattende genoptræningsprogram bør fokusere på hoftens muskler, som ofte rapporteres at være svækkede hos patienter med FAI.

Hvis patienterne har et reduceret bevægelsesområde, kan følgende mobiliseringsøvelser overvejes:

Der er foretaget flere metaanalyser, som sammenligner konservativ behandling med artroskopisk kirurgi for FAI(Gatz et al. 2020, Zhu et al. 2022, Dwyer et al. 2020, Mok et al. 2021, Bastos et al. 2021). Med undtagelse af Bastos et al. (2021) viser resultaterne, at operation ser ud til at være mere effektiv end konservativ behandling efter 1 år, men der er ingen klinisk forskel fra 2 år og frem. Mens 74% af atleterne vender tilbage til samme konkurrenceniveau efter operationen (Reiman et al. 2018), men Ishoi et al. (2018) rapporterede kun 17%, at deres præstationer var optimale.

Referencer

Thomas Byrd, J. W. (2005). Fysisk undersøgelse. I Operativ hofteartroskopi (s. 36-50). Springer, New York, NY.

Dwyer, T., Whelan, D., Shah, P. S., Ajrawat, P., Hoit, G., & Chahal, J. (2020). Operativ versus ikke-operativ behandling af femoroacetabulært impingementsyndrom: en metaanalyse af kortsigtede resultater. Artroskopi: The Journal of Arthroscopic & Related Surgery, 36(1), 263-273.

Gatz, M., Driessen, A., Eschweiler, J., Tingart, M., & Migliorini, F. (2020). Artroskopisk kirurgi versus fysioterapi for femoroacetabulær impingement: en metaanalyse. European Journal of Orthopaedic Surgery & Traumatology, 30, 1151-1162.

Griffin, D. R., Dickenson, E. J., O'donnell, J., Awan, T., Beck, M., Clohisy, J. C., ... & Bennell, K. L. (2016). Warwick-aftalen om femoroacetabulært impingementsyndrom (FAI-syndrom): en international konsensuserklæring. British journal of sports medicine, 50(19), 1169-1176.

Ishøi, L., Thorborg, K., Kraemer, O., & Hölmich, P. (2018). Tilbagevenden til sport og præstation efter hofteartroskopi for femoroacetabulær impingement hos 18-30-årige atleter: et tværsnitskohortestudie af 189 atleter. The American journal of sports medicine, 46(11), 2578-2587.

Mascarenhas, V. V., Rego, P., Dantas, P., Morais, F., McWilliams, J., Collado, D., ... & Consciência, J. G. (2016). Prævalensen af femoroacetabulært impingement hos symptomatiske patienter, atleter og asymptomatiske personer: en systematisk gennemgang. European journal of radiology, 85(1), 73-95.

Mok, T. N., He, Q. Y., Teng, Q., Sin, T. H., Wang, H. J., Zha, Z. G., ... & Li, J. R. (2021). Artroskopisk hoftekirurgi versus konservativ behandling af femoroacetabulært impingement-syndrom: En metaanalyse af RCT'er. Ortopædisk kirurgi, 13(6), 1755-1764.

Reiman, M. P., Goode, A. P., Hegedus, E. J., Cook, C. E., & Wright, A. A. (2013). Diagnostisk nøjagtighed af kliniske tests af hoften: en systematisk gennemgang med meta-analyse. British journal of sports medicine, 47(14), 893-902.

Reiman, M. P., Peters, S., Sylvain, J., Hagymasi, S., Mather, R. C., & Goode, A. P. (2018). Operation for femoroacetabulær impingement gør det muligt for 74 % af atleterne at vende tilbage til det samme konkurrenceprægede niveau af sportsdeltagelse, men deres præstationsniveau bliver ikke rapporteret: en systematisk gennemgang med meta-analyse. British journal of sports medicine, 52(15), 972-981.

Zhu, Y., Su, P., Xu, T., Zhang, L., & Fu, W. (2022). Konservativ behandling versus artroskopisk operation af femoroacetabulært impingementsyndrom (FAI): en systematisk gennemgang og metaanalyse. Journal of Orthopaedic Surgery and Research, 17(1), 296.