• Forreste lyskesmerter
• Smerter omkring trochanter med udstråling ned til knæet

Patientens profil

• Hovedsageligt mænd i alderen 20-40 år
• Atlet: Overvejende i sportsgrene, der udsætter individet for høje forskydningskræfter eller gentagne flexions- og rotationsbevægelser i hofteleddet (ishockey, fodbold, yoga, kampsport, hækkeløb).

Patofysiologi

Der findes to morfologiske typer af FAI:

• "Cam" (B): Lårbenshovedet er ikke rundt og kan ikke artikulere ordentligt med acetabulum. Gentagne stød udsætter brusken for forskydningskræfter og forårsager med tiden skader på den antero-superiore acetabulære labrum.
• "Pincer" (C): En forstørret acetabulær kant forårsager lårbenshalsens påvirkning og efterfølgende påvirkning af labrum. Den skabte løftestang fører til en bagudrettet bevægelse af lårbenshovedet og forårsager skader på brusken.
• "Blandet": En kombination af de to (B&C)

Smertemekanismer
Mekanisk nociceptiv smerte, belastnings- og bevægelsesafhængig, typisk on-off-mekanisme; lokal, dyb, stikkende smerte, der muligvis udstråler til knæet.

Stød- og forskydningskræfter fører til skader eller degeneration af labrum og ledbrusk. Indledende betændelse mulig.

Kursus

Tilstanden forbliver asymptomatisk hos mange mennesker, og morfologi dikterer ikke nødvendigvis patologi. Desuden ved man ikke, hvilke personer med cam- eller pincer-morfologi, der vil udvikle symptomatisk FAI. Hos dem, der behandles for FAI-syndrom, har symptomerne en tendens til at blive bedre, indtil de vender tilbage til sporten, og kirurgiske resultater viser forbedringer efter 2, 5 og 10 år. Konservativ behandling har vist sig at være en lignende succes og omtales i afsnittet om behandling. Uden behandling vil symptomerne sandsynligvis forværres med tiden.

Historie

Lang historie, patienter har gennemgået mange diagnoser/undersøgelser/konsultationer og behandlinger, snigende debut af symptomer, der kan have været et traume.

• Lokal
• Stikkende smerter, der sommetider stråler ud til knæet
• Imponerende fornemmelse

Fysisk undersøgelse

Inspektion
Ingen abnormiteter, kan udvise akut beskyttende holdning

Aktiv undersøgelse
Belastet fleksion-rotation er smertefuld (f.eks. squats, at tage sokker eller sko på i stående stilling) i akutte stadier forårsager selv let fleksion smerte. Styrken i gluteus maximus kan være reduceret

Funktionel vurdering
Patienten kan demonstrere smertefulde bevægelser meget godt. Ofte sportsspecifikke bevægelser

Særlig testning

Neurologisk
negativ

Passiv undersøgelse
Fysiologiske bevægelser er begrænsede, især fleksion, intern rotation og adduktion af hoften. Hård slutfornemmelse på grund af knoglepåvirkning. Muskellængden i iliopsoas og quadriceps/rectus femoris kan være forkortet

Differentiel diagnose

For unge mennesker:

1. Overanstrengelse af adduktoren
2. Bursitis
3. Forstrækning af ledbånd
4. Lyskebrok
5. Lumbal IVD-problemer

Generelt gældende:

1. Gigt
2. SIJ-dysfunktion
3. Osteofytter i leddene
4. Brud på lårbenshalsen
5. Nekrose i lårbenshovedet

Strategi

Unge patienter (som regel atleter) behandles ofte kirurgisk. Ellers skal du starte med konservativ behandling. Kirurgisk behandling kun hvis konservativ tilgang ikke viser nogen forbedring

Interventioner

Konservativ: Indlæsning i smertefri zone. Dæmp irritation, undgå end-range bevægelser, styrk lokale muskler med fokus på hofteekstensorer, udstrækning af ventral muskelgruppe (iliopsoas, rectus femoris), NSAID i tidlig fase, intraartikulære kortikosteroidinjektioner

Kirurgisk: Rekonstruktion af labrum, barbering af acetabulum, modellering af lårbenshalsen

1. Leunig, M. og R. Ganz, [Femoroacetabulært impingement. En almindelig årsag til hofteproblemer, der fører til artrose]. Unfallchirurg, 2005. 108(1): p. 9-10, 12-7.
2. Horisberger, M., et al., [Femoroacetabulært impingement i hoften ved sport - en gennemgang for sportslæger]. Sportverletz Sportschaden, 2010. 24(3): p. 133-9.
3. Philippon, M.J., et al., Klinisk præsentation af femoroacetabular impingement. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc, 2007. 15(8): p. 1041-7.
4. Kusma, M., et al., [Femoroacetabulært impingement. Klinisk og radiologisk diagnostik]. Orthopade, 2009. 38(5): p. 402-11.
5. J. Schwarz, "Hier kann Mobilisation Schaden" Redaktør. 2010, Georg Thieme Verlag KG: Physiopraxis Die Fachzeitschrift fur Physiotherapie. s. 34-36.
6. Leibold, M.R., P.A. Huijbregts, and R. Jensen, Concurrent criterion-related validity of physical examination tests for hip labral lesions: a systematic review. J Man Manip Ther, 2008. 16(2): s. E24-41.
7. Leunig, M., et al., [Femoroacetabulært impingement: udløsende faktor for udvikling af coxartrose]. Orthopade, 2006. 35(1): p. 77-84.
8. Bahringer, K. FAI Das femoroacetabulare Impingement